ADR/IMDG-basiskursus for kontor og lagerpersonale iht. kap. 1.3 og 1.10. Der fremsendes mail til hver enkelt kursist med log-in-oplysninger.

Kurset henvender sig til:

Cantells E-learningkurser er rettet mod de mange medarbejdere der ikke har tiden til eller muligheden for at bytte en hel arbejdsdag ud med en kursusdag. Vores E-learningkurser giver netop mulighed for at indpasse kurset i din tidsplan og man kan gå til og fra kurset - selv på skæve tidspunkter af døgnet.

Loven kræver:
At alle der medvirker til forsendelse af farligt gods skal uddannes i henhold til de transportbestemmelser, der er gældende for den/de aktuelle forsendelser i henhold til ADR-konventionens og IMDG-kodens kapitel 1.3, samt afsnit 1.10.2.

Det gælder bl.a. personale i virksomheden der er involveret i forsendelse af farligt gods herunder disponering, forsendelsesafvikling, kundekontakt, kontakt til vognmand/rederi, medhjælpere og chauffør i.h.t afsnit 8.2.3 (under frimængden), lagerpersonale som pakker, mærker, læsser eller aflæsser farligt gods samt dem, der udfylder dokumentation.

Kurset har fokus på stykgods og kommer kun i begrænset omfang ind på transport af affald. 

Varighed:
Kurset er et E-learningkursus af ca. 4-5 timers varighed. Der udstedes kursusbevis efter gennemført test.

Særlige forhold:
Kurset omfatter ikke de særlige bestemmelser, der er gældende for uddannelse af chauffører, der transporterer mængder af farligt gods, der overstiger frimængderne. Der kræves ingen særlige forkundskaber for at deltage på kurset.

 

 

Kursusindhold:

Kursets indhold er nøje afstemt i henhold til gældende lovgivning, og indeholder bl.a. følgende emner:

  • Hvad er omfattet af farligt gods lovgivningen
  • Ansvar
  • Identifikation af farligt gods
  • Undtagelser og frimængder
  • Transportdokumentation, samt øvrig krævet dokumentation
  • Emballering og sammenpakning
  • Afmærkning og påskrifter
  • Af- og pålæsning, håndtering, stuvning og adskillelse m.m.
  • Forholdsregler ved uheld og hændelser
  • Sikring af farligt gods

Undervisningsmaterialer:
Der undervises efter et omfattende kursusmateriale i pdf-format som kan anvendes som opslagsværk i forbindelse med kurset og som naturligvis kan downloades til efterfølgende brug.

Derudover er der ubegrænset adgang til knap 6000 stoflister udarbejdet til ADR og IMDG.