-

 

Hvad er farligt gods?

Farligt gods er en samlebetegnelse for kemiske stoffer, blandinger og materialer eller genstande, der udgør en risiko for sundhed, sikkerhed eller miljø, når de transporteres, håndteres eller opbevares.

Kriterierne for klassificering som farligt gods er generelt harmoniseret med CLP-forordningen (EF nr. 1272/2008). Det er dog ikke alle fareklasser i CLP som medfører klassifikation som farligt gods – fx hudirritation, kimcellemutagenicitet, carcinogenicitet, reproduktionstoksicitet. Som udgangspunkt er farligt gods kun noget som frembyder en akut fare.

Bemærk at stoffer og genstande, der ikke er underlagt klassificerings- og mærkningskrav iht. CLP, godt kan være farligt gods. Dette er gældende for smittefarlige stoffer, radioaktive stoffer, stoffer med forhøjet temperatur, genetisk modificerede mikroorganismer, lithiumbatterier, visse fødevarer (fx flødeskum på dåse), visse kosmetiske produkter (fx neglelak), farligt affald, osv.

Farligt gods kan besidde én eller flere farlige egenskaber, fx:

Eksplosionsfare
Eksplosionsfare

Brandfare
Brandfare

Oxiderende
Oxiderende

Under tryk
Gas under tryk

Ætsende
Ætsende

Giftig
Giftig

Miljøfarlig
Miljøfarlig

Radioaktiv
Radioaktiv

Smittefarlig
Smittefarlig

-

 

Lovgivning

De almindelige regler for transport af farligt gods på dansk område findes i nationale bekendtgørelser fra Færdsels-, Trafik-, Søfarts- og Sundhedsstyrelsen:

  Farligt gods Radioaktiver
Vejtransport

BEK nr. 596 af 26/05/2023 (ADR-bekendtgørelsen)

BEK nr. 993 af 05/12/2001

Banetransport

BEK nr. 601 af 23/06/2009

 
Lufttransport

BEK nr. 763 af 11/07/2008

 
Søtransport

BEK nr. 1512 af 08/12/2016 Kapitel VII

 

De specifikke regler for transport af farligt gods findes i forskellige internationale konven­tioner afhængig af hvilke(n) forsendelses­metode(r), der indgår i transporten. Disse konventioner er implementeret i dansk lovgivning:

ADR / Vejtransport

(Europa m.m.)

RID / Banetransport

(Europa m.m.)

IMDG / Søtransport

(Globalt)

ICAO / Lufttransport

(Globalt)

-

 

Uddannelse

Basisuddannelse

🕒 Repeteres periodisk (hvert 2-5 år)

Uddannelse til ansatte hos afsendere eller transportører, der medvirker til transport og forsendelse af farligt gods (fx klassificerer, emballerer, dokumenterer, af- eller pålæsser farligt gods). Uddannelsen skal omfatte grundlæggende og funktionsspecifikke elementer, samt information om sikkerhed og sikring.

IATA-basisuddannelse

🕒 Repeteres hvert 2. år

Uddannelse til medarbejdere hos luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter og andre, som er beskæftiget med lufttransport af farligt gods, og som er forpligtede til at oprette og ajourføre kompetence-baserede uddannelsesprogrammer i overensstemmelse med ICAO-TI og IATA-DGR. En IATA-basisuddannelse skal i Danmark være godkendt af Trafikstyrelsen.

ADR-føreruddannelse

🕒 Repeteres hvert 5. år

Lovpligtig myndighedsreguleret uddannelse for chauffører, der transporterer farligt gods i kolli over frimængden eller farligt gods i tank eller bulk.

Sikkerheds­rådgiver

🕒 Repeteres hvert 5. år

Myndighedsreguleret uddannelse til at varetage funktionen som sikkerhedsrådgiver i en virksomhed, der transporterer farligt gods i kolli over frimængden eller farligt gods i tank eller bulk.

-

 

Transporttyper

Kommerciel transport

  • Agtpågivenhed
  • Kontakt 1-1-2 ved større spild
  • Krav om lastsikring
  • Krav om uddannelse
  • Krav om emballering
  • Krav om mærkning
  • Krav om dokumentation
  • Krav om udstyr
  • Krav om tyverisikring

Vejtransport af private

  • Agtpågivenhed
  • Kontakt 1-1-2 ved større spild
  • Krav om lastsikring
  • Max 240 L brandfarlig væske (60 L pr. emballage)
  • Max 5 kg NEM-vægt fyrværkeri
  • Max 40 kg flaskegas

Færgesejlads af private

  • Max 25 L brandfarlig væske

Vejtransport af "håndværkere"

  • Agtpågivenhed
  • Kontakt 1-1-2 ved større spild
  • Krav om lastsikring
  • Max 450 L pr. emballage
  • Op til frimængden

-

 

Parternes ansvar

Afsenderen

Identificering & klassificering
Udstedelse af transport­dokument

Pakkeren

Emballering & mærkning

Læsseren

Sammenlæsning & mærkning af container

Transportøren

Udstyr på køretøjet
Køretøjet og mærkning af bil
Medbringelse af ID og papirer

Chaufføren

Lastsikring i køretøjet

-

 

Fareklasser

Alt farligt gods er inddelt i en af nedenstående fareklasser baseret på godsets primære fareegenskab.

Klasse 1
Eksplosive stoffer & genstande

Klasse 2
Gasser

Klasse 3
Brandfarlige væsker

Klasse 4.1
Brandfarlige faste stoffer m.v.

Klasse 4.2
Selvantændelige stoffer

Klasse 4.3
Stoffer der frigiver brandfarlige dampe når vådt

Klasse 5.1 + 5.2
Oxiderende stoffer og organiske peroxider

Klasse 6.1
Giftige stoffer

Klasse 6.2
Smittefarlige stoffer

Klasse 7
Radioaktive stoffer og genstande

Klasse 8
Ætsende stoffer

Klasse 9
Miljøfarlige stoffer, lithiumbatterier og andet

-

 

Underklasser

Klasse 1

1.1 - Fare for masseeksplosion
1.2 - Projektionsfare
1.3 - Mindre sprængningsfare

1.4 - Begrænset fare for eksplosion
1.5 - Meget ufølsomme eksplosiver
1.6 - Ekstremt ufølsomme genstande

Klasse 2

2.1 - Brandfarlige gasser (fx propan)

2.2 - Ikke-brandfarlige, ugiftige gasser (fx argon)

2.3 - Giftige gasser (fx MeBr)

-

 

Emballagegrupper

De fleste stoffer i klasse 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 6.1, 8 og 9 er af hensyn til deres emballering henført til en emballage­gruppe på grundlag af deres farlighed:

Emballage­gruppe III
Emballage­gruppe II
Emballage­gruppe I
Mindst fare Mellem fare Højest fare

-

 

Fuld klassificering

Alt farligt gods skal tildeles en officiel godsbetegnelse, som har et tilhørende UN-nummer. Derudover tildeles den primære fareklasser, samt eventuelle sekundære farer og eventuel emballagegruppe.

Fx

Tip: Klassificering af kemiske stoffer og blandinger fremgår af punkt 14 i deres sikkerhedsdatablad.

-

 

N.o.s.-betegnelser

Visse former for farligt gods er ikke nævnt ved navn i loven. Disse skal indplaceres under en passende n.o.s.-betegnelse, som omfatter en gruppe af stoffer eller genstande med specifikke kemiske eller tekniske egenskaber, som ikke er benævnt på anden måde. I disse tilfælde angives godsets tekniske betegnelse i parentes efter den officielle godsbetegnelse, fx

-

 

Transportdokument

Hvornår?

Et transportdokument er påkrævet ved alle kommercielle godstransporter med farligt gods. Dokumentet skal medbringes under transporten og gemmes i mindst 3 måneder efter transportens gennemførsel. Et transportdokument kan undlades i følgende tilfælde:

  • Når en særlig bestemmelse foreskriver, at det kan udelades
  • Ved gods i begrænsede mængder (LQ) eller undtagne mængder (EQ) ved vej- og banetransport
  • Ved gods i begrænsede mængder (LQ) eller undtagne mængder (EQ) ved færgesejlads i henhold til Østersøaftalen
  • Ved forsendelse af gods i undtagne mængder (EQ) ved lufttransport
  • Ved forsendelse af radioaktiver i undtagelseskolli
  • Ved national distributionskørsel af gasser, benzin, diesel og petroleum
  • Vej- og banetransport inden for virksomhedens eget område
  • Vej- og banetransport inden for en afspærret havn, lufthavn eller kombiterminal
  • Ved kørsel med farligt gods i miljøkasser som led i en kommunal indsamlingsordning

Sprog

Transportdokumenter til sø-, luft- og banetransport skal udarbejdes på engelsk. Transportdokumenter til vejtransport internt i Skandinavien skal være udarbejdet på dansk, svensk eller norsk. Uden for Skandinaven skal dokumentet være udarbejdet på afsenderlandets sprog samt enten engelsk, tysk eller fransk.

-

 

Skriftlige anvisninger

Køretøjets mandskab skal være forsynet med skriftlige anvisninger (”sikkerhedskort”) ved en vejtransport over frimængden. De skriftlige anvisninger indeholder instruktioner i tilfælde af en ulykke eller nødsituation. Vognmanden skal sørge for at køretøjets mandskab forstår anvisningerne. De skriftlige anvisningers form og indhold ajourføres af myndighederne, og er uafhængig af godstypen.

Skriftlige anvisninger

-

 

Sikkerhedsdatablad

Et sikkerhedsdatablad (SDS) kræves ikke medbragt ved transport i medfør af loven, men det er et værdi­fuldt dokument i forhold til at fastslå godsets klassificering og fare­egenskaber. Derudover indeholder doku­mentet anvisninger i tilfælde af spild, brand eller forgift­ning, samt informationer vedr. sikkerheds­udstyr. Nogle transportører kræver, at afsender kan fremvise et SDS på forlangende. Industrielle og erhvervs­mæssige mod­tagere af farlige kemiske produkter skal dog jf. loven have tilsendt et SDS enten fysisk eller digi­talt fra leverandøren.

Skriftlige anvisninger