Al information på denne side er vejledende. Der tages forbehold for trykfejl og regelændringer. Spørgsmål og svar må desuden ikke betragtes som fyldestgørende i alle henseender. Ved tvivl kan vi kontaktes på tlf. 76 24 00 48.
Jeg har skiftet arbejdsplads, men jeg har gennemført uddannelse ved min tidligere arbejdsgiver. Er dette bevis stadig gyldigt?
Ja, forudsat at uddannelsen også dækker de områder der kræves i din nye rolle, og du kan give din nye arbejdsgiver en kopi af det certifikat, der blev udstedt, da du sidst blev uddannet.
Må jeg nægte at modtage farligt gods?
Nej. Du kan som modtager af farligt gods ikke nægte at modtage godset, når transporten er påbegyndt, og du må ikke uden tvingende grund udsætte modtagelsen af godset.
Kræves der specielle emballager til farligt gods?
Ja, som udgangspunkt. Emballagekravene varierer afhængigt af typen og mængden af farligt gods, du sender. Ofte skal emballagen testes og certificeres for at opfylde kravene i reglerne. En emballage der opfylder kravene skal mærkes typisk med en UN-godkendelse, som angiver bl.a. produktionsland og prøvningsorgan. De specifikke emballeringskrav fremgår af de pakkeinstruktioner (emballageforskrifter), som er tilknyttet det pågældne farlige gods (UN-nummer og emballagegruppe).
Pakning af farligt gods kræver uddannelse. Som en undtagelse kræver forsendelse af små lithiumbatterier og batteridrevet udstyr til en vej- og søtransport ikke uddannelse, sålænge samtlige krav efterkommes.
Hvem fører i Danmark tilsyn med at reglerne for import, markedsføring og anvendelse af kemikalier overholdes?
Det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, som fører tilsyn med og håndhæver, at importører, producenter og forhandlere af kemiske stoffer overholder kemikalielovgivningen og de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Ved overtrædelse af reglerne vil Miljøstyrelsen sørge for, at de ulovlige forhold lovliggøres rettes øjeblikkeligt; eller om nødvendigt kræve tilbagekaldelse af produkter fra det danske marked, såfremt produktet ikke umiddelbart kan lovliggøres.
Alle kan indberette mulige lovovertrædelser til inspektionen her: Anmeld ulovlige produkter
Hvad er en downstream-bruger?
En downstream-bruger er en fysisk eller juridisk person (virksomhed) i EU udover producenten eller importøren, der anvender et stof i sit erhverv. En downstreambruger formulerer typisk blandinger (fx maling, vaske- og rengøringsmidler, lim, plastik, gummi), forbruger et stof i industriel øjemed (fx til kemisk rensning, farvning, reparation, byggeri) eller fremstiller genstande (fx legetøj, elektronik, møbler, køretøjer). En distributør eller en forbruger er ikke en downstreambruger.
Hvordan skal kemikalier på arbejdspladsen være opmærket?
Kemikalier, der ikke skal videresælges, men som anses for at være farlige, skal være opmærket efter Arbejdstilsynets regler. Her fremgår det i bekendtgørelsen for sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, at kemikaliernes beholdere skal være etiketteret med enten
(1) et CLP-piktogram for den pågældne fare,
(2) et trekantet gul/sort-farvet advarselsskilt i henhold til Bilag 3 i den danske bekendtgørelse, eller
(3) en ADR-fareseddel.
Kravet om opmærkning finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.
Hvad skal oplyses ved markedsføring af kemiske produkter (blandinger)?
Markedsføringen af en kemisk blanding (på fx en webshop), der er klassificeret som farlig eller indeholder et farligt stof (ifølge CLP artikel 25, stk. 6), skal beskrive de farer, som angivet på etiketten. Det fremgår af CLP-forordningen artikel 48, stk. 2, og gælder altså når en almindelig forbruger skal købe en blanding uden først at kunne se etiketten.
Denne forpligtelse opfyldes bedst ved at nævne de relevante faresætninger (H-sætninger), herunder de supplerende faresætninger (EUH-sætninger), der fremgår af artikel 25, stk. 6 i CLP. Derudover bør farepiktogrammer og signalord ligeledes nævnes. Det er ikke længere tilstrækkeligt at henvise til et sikkerhedsdatablad, der indeholder disse oplysninger! CLP artikel 48, stk. 2 gælder ikke for professionelle brugere.
Kan jeg bruge en hvilken som helst papkasse til forsendelser som begrænset mængde?
Nej, ikke nødvendigvis. I henhold til bestemmelserne om begrænset mængde skal papkassen være af god kvalitet og stærk nok til modstå de påvirkninger, der normalt kan forventes under transport. Iht. IATA skal papkassen tillige være i stand til at bestå specificerede fald- og stablingstest.
Hvordan ved jeg, om mit produkt anses for at være farligt gods?
Lovgivningen lægger ansvaret for korrekt klassificering af farligt gods på afsenderen. Klassificeringskriterier for hver klasse og opdeling af farligt gods er fastsat i UN Model Regulations (part 2), samt ADR-konventionen og IMDG-kodens kapitel 2 og IATA-DGR kapitel 3. Klassificering af et stof vil normalt fremgå af stoffets sikkerhedsdatablad (SDS) punkt 14. Hvis sådan et ikke forefindes, kan klassificering udføres af en kemiker, den kompetente myndighed, eller om nødvendigt et akkrediteret testlaboratorium. Den overordnede klassificering er generelt sammenfaldende med klassificeringskriterierne i CLP-forordningen.
Hvad betyder N.O.S./n.o.s.?
Not otherwise specified (eller på dansk; ikke andetsteds specificeret). Det bruges om farlige stoffer, som transporteres under såkaldte fællesbetegnelser, f.eks. UN 1993 Brandfarlig væske, n.o.s. Betegnelsen anvendes i forbindelse med stoffer, der har de egenskaber som er beskrevet under fællesbetegnelsen, men som ikke er identificeret i lovgivningen med eget navn (UN-nr.), samt ved stofblandinger m.m. Fællesbetegnelsen skal dog normalt efterfølges af det tekniske navn på indholdsstoffet eller, hvis det er en blanding, mindst to af de farlige indholdsstoffer. Tilføjelsen sættes i parentes, f.eks. UN 1993 Brandfarlig væske, n.o.s. (1-chlorohexan). Såfremt et stof har flere farlige egenskaber, vil dette tillige fremgå af n.o.s.-betegnelsen, f.eks. UN 1992 Brandfarlig væske, giftig n.o.s. (benzin/phenol).
Hvilke generelle krav er der til godset i en overpakke/overpack?
Hver emballage med farligt gods i overpakken skal være pakket, samlet og mærket i fuld overensstemmelse med transportbestemmelserne. Emballagerne skal være korrekt orienteret i overpakken, og den tilsigtede funktion af enhver pakke må ikke være forringet af overpakken. Emballagerne skal også sikres for at forhindre bevægelse inden i kassen for at undgå skader. Alle pakker i overpakken skal inspiceres for tegn på forurening og farlige rester, der klæber til deres udvendige overflader, og for at sikre, at der ikke er tegn på beskadigelse, korrosion eller reduceret styrke (krølning af fiberplader osv.). En emballage, der ikke overholder ovenstående, skal fjernes fra overpakken. Uforeneligt farligt gods, hvor der er forbud mod sammenlæsning i henhold til ADR kapitel 7.5.2 ved vejtransport, adskillelse i henhold til IMDG-kodens kapitel 7.2 til søtransport og IATA-håndbogens kapitel 9.3.2 til lufttransport, må ikke placeres i samme overpakning.
Der er små forskelle i opmærkningen af overpakken afhængigt af om overpakken skal sendes via vej/bane-, sø og lufttransport. Se kapitel 5.1.2 i ADR/RID, 5.1.2 i IMDG-koden eller 5.0.1.5 i IATA-håndbogen. Generelt kræves dog, at overpakken skal mærkes med "OVERPACK" i mindst 12 mm høje bogstaver, "UN" + UN-nr. samt retningspile på to modstående sider, når altså ikke mindst ét eksemplar af hver krævet mærkning er synlig gennem overpakken. Ved sø- og lufttransport kræves tillige gengivelse af de officielle godsbetegnelser.
Hvilken pulverslukker skal jeg bruge?
Følgende krav gælder til pulverslukkere:
| Brandklasse A | Brandklasse B | Brandklasse C | |
| Biler med farligt gods | Ja | Ja | Ja |
| Små busser (<20 personer) | Ja, min. 5 | Ja, min. 34 | Nej |
| Store busser | Ja, min. 13 | Ja, min. 89 | Nej |
| Bygningsreglementet | Nej | Ja, min. 89 | Nej |
| Brandfarlige virksomheder | Nej | Ja, min. 183 | Nej |
Er håndsprit farligt gods?
Ja, håndsprit er farligt gods pga. den høje alkoholprocent, hvilket betyder, at der ved erhvervsmæssig transport af håndsprit bl.a. gælder uddannelseskrav. Medarbejdere i en virksomhed kan dog godt medbringe håndsprit til og fra et arbejdssted til eget forbrug på lempelige vilkår, ligesom at privatpersoner kan transportere håndsprit til eget forbrug uden at være omfattet af farligt gods reglerne. Håndsprit hører under klasse 3 – brandbare væsker – og skal enten klassificeres som UN 1170 Ethanolopløsning (hvis ethanol er den eneste alkohol) eller UN 1987 Alkoholer, N.O.S. (hvis flere alkoholer bruges, f.eks. isopropanol).
Er lyspærer farligt gods?
Der findes mange forskellige typer lyskilder, herunder glødepærer, halogenpærer, lysstofrør, metalhalogen, svovllamper, højtryksnatrium, LED, CFL osv. Nogle pærer indeholder farlige stoffer som kviksølv, krypton-85 og thorium.
Uanset typen, så er lyskilder overvejende fritaget fra at følge farligt gods-reglerne ved en vej- og søtransport. Følgende lyskilder er fritaget fra at følge reglerne såfremt de ikke indeholder radioaktivt materiale (eller over 1 kg kviksølv):
Hvad er undtagne mængder?
Undtagne mængder (også kaldet EQ, 'excepted quantities') er transport af meget små mængder farligt gods uden at være underlagt det fulde omfang af regelsættet. Stofferne skal dog emballeres i kombinationsemballager, hvilket vil sige i indvendige emballager, anbragt i en ydre emballage. De indvendige emballager skal pakkes i en mellememballage med stødabsorberende materiale, så de ikke kan ødelægges under normale transportforhold. Derudover skal der være nok absorberende materiale (evt. det stødabsorberende materiale) til at opsuge hele væskeindholdet af den indvendige emballage. Der stilles krav til konstruktionen og kvaliteten af både den indvendige og den udvendige emballage. Der er dog ikke krav om, at emballagerne skal godkendes, afsenderen skal blot sikre, at emballagen opfylder kravene. Hvorvidt stofferne kan transporteres som undtagne mængder, og i hvilke mængder det tillades, er angivet med en E-kode.
Må privatpersoner transportere farligt gods?
Ja, privatpersoner må medbringe farligt gods på følgende betingelser:
- at godset er beregnet til egen personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktivitet, og
- at godset er emballeret til detailsalg (farligt gods, der transporteres i IBC’s, storemballager eller tanke, anses ikke for at være emballeret til detailsalg).
Desuden er der følgende mængdebegrænsninger:
- Max 60 L brandfarlige væsker (fx benzindunk) i genopfyldelige beholdere (max 240 L i alt).
- Max 5 kg NEM-vægt fyrværkeri og der må ikke samtidig transporteres andet farligt gods.
- Max 40 kg netto flaskegas (LPG).
Ved færgesejlads må privatpersoner dog maksimalt medbringe 25 liter brandfarlig væske.
Hvilke regler gælder for transport af tomme urensede emballager?
Tomme urensede emballager som har indeholdt stoffer hørende til klasse 2, 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 og 9, kan som udgangspunkt sendes uden at være omfattet af farligt gods-bestemmelserne, såfremt der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger, der ophæver enhver farerisiko, f.eks. ved neutralisering af stoffet. Såfremt der transporteres tomme urensede emballager som indeholder rester, er alle farligt gods-regler fortsat gældende, ligesom at emballagerne skal være lige så tætte og mærket på samme måde som fyldte emballager. Transportdokumentet skal ikke indeholde den fulde klassificering, men skal blot angive, at det er tom emballage, samt en angivelse af hvilken klasse og eventuel sekundær klasse, resterne af det farlige gods tilhørte, f.eks. Tom emballage 3 (6.1). Farligt gods til bortskaffelse, genbrug eller genindvinding af deres materialer, og hvor der ikke i emballagen er andre rester tilbage end dem, der naturligt klæber på indersiden af emballagen kan endvidere sendes som "UN 3509 Emballager, kasserede, tomme, urensede", som gælder for alle emballager, storemballager og IBC’s. Bemærk imidlertid, at pakkeinstruktionen for UN 3509 kræver, at disse emballager skal pakkes i en ydre emballage. Det vil med andre ord sige, at selve emballagen skal emballeres inden transporten.
Hvordan klassificerer jeg ukendt farligt affald?
Klassificering af ukendt farligt affald kan iht. ADR og RID foretages med udgangspunkt i en n.o.s.-klassificering efter afsenders kendskab til affaldet, inklusive al tilgængelig information om stoffet. Stofbetegnelsen i transportdokumentet skal i den forbindelse efterfølges af sætningen: ”Affald i henhold til 2.1.3.5.5”, f.eks.: "UN 3264 Ætsende sur væske, uorganisk, n.o.s. 8, II, affald i henhold til 2.1.3.5.5.".
Skal uheld med farligt gods rapportes til myndighederne?
Alvorlige ulykker eller hændelser ved læsning, påfyldning, transport eller aflæsning af farligt gods i Danmark skal rapporteres til Beredskabsstyrelsen. Rapporten skal udarbejdes af læsseren, påfylderen, transportøren og/eller modtageren af det farlige gods. Kriterierne for, hvornår der skal indsendes en rapport fremgår af punkt 1.8.5.3 i ADR-konventionen, og er som udgangspunkt, hvis der er sket personskade, materiel skade, miljøskade, udslip af farligt gods (eller overhængende fare for udslip af farligt gods), eller hvis myndighederne har været inddraget.
Må jeg transportere en gasflaske som er udløbet?
Ja, en gasflaske der har overskredet datoen for periodisk kontrol/trykprøvning, kan fortsat transporteres iht. ADR, såfremt transporten sker som et led i at transportere flasken til fornyet prøvning eller til destruktion. Dog tillades mellemliggende transporthandlinger, så i princippet er der ikke noget i vejen med at transportere en forældet gasflaske, sålænge den ikke fyldes efter udløbet. Transportdokumentet skal i den forbindelse have følgende særlige erklæring tilføjet: "Transport i henhold til 4.1.6.10".
Hvad er en kombinationsemballage?
En kombinationsemballage er en transportemballage, der består af en eller flere indvendige emballager fast nedpakket i en ydre emballage, f.eks. en dunk i en papkasse. Kun den ydre emballage kræves UN-godkendt og skal bære en mærkning. Det er dog nødvendigt at sikre, at den indvendige emballage ikke kan gå i stykker eller at stoffet på anden vis ikke kan trænge ud i den ydre emballage. For at imødekomme dette, er det som oftest nødvendigt at anvende stødabsorberende fyldemateriale. Kombinationsemballager bruges i særdeleshed ved transport i undtagne og begrænsende mængder.
Må forskelligt farligt gods nedpakkes i samme emballage?
Farligt gods i samme klasse og med samme klassifikationskode kan som hovedregel altid pakkes sammen. Dog må gods ikke sammenpakkes, hvis det kan reagere farligt med hinanden, eller i tilfælde af at det er forbudt ifølge en særlig bestemmelse. Klassifikationskoden og eventuelle særlige bestemmelser for sammenpakning, herunder vilkår for sammenpakningen, fremgår af stoflisten (kolonne 3b og 9b i ADR). Bemærk, at jf. ADR må en sammenpakket emballage af træ eller pap ikke veje mere end 100 kg. Hvis farligt gods skal holdes adskilt efter sammenlæsningsbestemmelserne er det naturligvis forbudt at sammenpakke det pågældende gods.
Hvornår bruges en bjærgningsemballage?
En bjærgningsemballage benyttes til beskadigede, defekte eller utætte kolli med farligt gods. Derudover anvendes bjærgningsemballager til farligt gods der er spildt eller lækket, samt til kolli, der ikke opfylder de relevante krav. Hvilken som helst emballage kan i princippet anvendes som bjærgningsemballage, såfremt at den kan rumme de beskadige emballager, og er modstandsdygtig overfor de farlige stoffer. Emballagen skal dog være UN-godkendt i overensstemmelse med stoffet i den ødelagte emballage. Samtidig skal det sikres, at de beskadigede eller utætte kolli ikke kan forskubbe sig i bjærgningsemballagen. Hvis bjærgningsemballagen indeholder væsker, skal der tillige anvendes tilstrækkeligt med absorberende materiale til at opsuge fri væske.
Hvilke krav gælder der til arbejdsgivere i forhold til opbevaring af sikkerhedsdatablade?
Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiverne at sikre, at der er sikkerhedsdatablade til rådighed for farlige stoffer og blandinger, der anvendes i virksomheden. Arbejdsgiveren har tillige pligt til at udarbejde og vedligeholde en kemisk APV indeholdende et kemikalieregister.
Hvornår stilles der krav om at have en sikkerhedsrådgiver tilknyttet virksomheden?
Såfremt virksomheden udfylder transportdokumenter, mærker, emballerer, læsser, aflæsser, sender eller transporterer farligt gods over den såkaldte “frimængde” (over 1000 points) er der jf. sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen krav om, at virksomheden har en eksamineret sikkerhedsrådgiver tilknyttet – enten internt eller eksternt. Kravet gælder dog ikke land- og skovbrugsvirksomheder (og lignende), hvis aktiviteter alene omfatter lejlighedsvis aflæsning af farligt gods.
I Danmark omfatter kravet om en sikkerhedsrådgiver på nuværende tidspunkt kun landtransport af farligt gods ad vej og med jernbane, i modsætning til andre lande, fx Sverige, hvor det gælder alle transportformer. Men da enhver fly- og søtransport af farligt gods typisk starter og ender med vejstransport, har de fleste virksomheder også brug for en sikkerhedsrådgiver selvom de udelukkende håndterer farligt gods til luft- eller søtransport.
Må gods under UN 3363 FARLIGT GODS I GENSTANDE/MASKINER/APPARATER indeholde lithiumbatterier?
Vej- og søtransport
Ja, såfremt godset kun indeholder små lithiumionbatterier (< 100 Wh) eller små lithiumetalbatterier (<2 g Li-indhold). Større lithiumbatterier er ikke tilladte.
Lufttransport
Nej, gods under UN 3363 må ikke indeholde genstande.
Hvor ofte skal mit ADR-uddannelsesbevis fornyes?
For førere uddannet efter kapitel 8.2 i ADR:
Dit kursusbevis udløber efter 5 år (jf. 8.2.2.8.2 i ADR) - udløbsdatoen fremgår i øvrigt på dit bevis. Beviset fornyes ved at gennemføre et repetitionskursus, inklusive eksamen, i året op til bevisets udløbsdato.
For øvrige personer, f.eks. lagerfolk, kontorpersonale, læssere, frimængdechauffører m.v., der iht. kap. 8.2.3 i ADR er uddannet efter kap. 1.3 i ADR:
Din uddannelse skal periodisk suppleres med repetitionskurser (jf. 1.3.2.4 i ADR), hvilket i praksis skal tolkes som fornyelse hvert 2. til 5. år ifølge de danske myndigheder. Der kommer en ny udgave af ADR-konventionen hvert andet år, og i det omfang, at der er tale om regelændringer af betydning for de pågældendes arbejdsopgaver, indebærer det, at uddannelsen skal suppleres. Manglende repetition kan være en skærpende omstændighed, hvis farligt gods-bestemmelserne overtrædes.
Hvilke sprogkrav er der til et transportdokument iflg. ADR?
Et ADR-transportdokument skal udfærdiges på afsenderlandets officielle sprog, og hvis dette ikke enten er engelsk, tysk eller fransk, skal det gentages på et af disse hovedsprog. En særaftale mellem Danmark, Norge og Sverige tillader dog, at ved transport mellem disse lande, kan transportdokumentet udfærdiges på alene dansk, norsk eller svensk.
Er jeg som fagperson fritaget fra at følge ADR-konventionen?
Fritagelsesbestemmelsen i ADR 1.1.3.1(c) angiver, at ADR-konventionen ikke behøves at følges af virksomheder, hvor transporten af farligt gods (ekskl. radioaktiver) er en underordnet aktivitet i forhold til virksomhedens hovedaktivitet, fx levering eller returvarer fra bygge- og entrepenørarbejdspladser.
Beredskabsstyrelsen lægger i sin udlægning af punkt 1.1.3.1 (c) i ADR generelt vægt på, at hovedformålet med den enkelte transport ikke er transport af gods, men derimod transport af arbejdskraft til et givet arbejdssted, hvor en arbejdsopgave, der potentielt involverer brug af godset, skal udføres.
Arbejdsopgaven for de pågældende medarbejdere skal altså være mere omfattende end blot levering/påfyldning, herunder eksempelvis at servicere, reparere eller føre tilsyn. I givet fald er forudsætningen for brug af undtagelsen opfyldt. Hvis der derimod er tale om simpel levering/påfyldning/udskiftning, og det kun er behovet herfor, der foranlediger kørslen (fx distribution/påfyldning af fyringsolie til oliefyrskunder), så er der efter Beredskabsstyrelsens opfattelse tale om en logistisk transport af farligt gods, hvor håndværkerreglen ikke kan finde anvendelse.
Er CO2-ildslukkere farligt gods?
Ildslukkere fyldt med CO2 er klassificeret som farligt gods og henført til UN 1044. I henhold til ADR er de fritaget fra farligt gods-bestemmelserne under forudsætning af, at de er:
- forsynet med beskyttelse mod utilsigtet tømning, og
- pakket i en kraftig ydre emballage
De er ikke fritaget fra bestemmelserne i henhold sø- og lufttransport.
Er et ADR-transportdokument påkrævet, når vejtransporten sker i sammenhæng med en sø- eller lufttransport?
Nej, ADR-konventionen tillader at vejtransport forud for (eller efter) en søtransport eller lufttransport kan gennemføres uden at være dokumenteret i henhold til ADR, hvis blot forsendelsen er dokumenteret efter IMDG-koden eller ICAO-TI. Dog skal eventuelle særlige erklæringer, som ADR måtte kræve i dokumentet, ligeledes være anført – såsom tunnelrestriktionskode, frimængde mv.
Såfremt emballering og mærkning ikke er i overensstemmelse med ADR, skal IMDG-dokumentet dog være påtegnet følgende særlige henvisning til ADR: ”Carriage in accordance with 1.1.4.2.1”. Husk at udlevere en kopi af transportdokumentet til sø- eller lufttransporten til chaufføren.
Hvornår skal der medbringes skriftlige anvisninger ved en vejtransport?
Skriftlige anvisninger skal medbringes når frimængden er overskredet. De skriftlige anvisninger medbringes i køretøjets førerkabine, så de er lette at finde, og er chaufførens værktøj til at foretage en korrekt indsats i forbindelse med spild eller uheld. De skriftlige anvisninger skal tilvejebringes af transportøren, og gives til køretøjets mandskab før transportens begyndelse, på et sprog som hvert medlem af mandskabet kan læse og forstå.
Hvilke lande er omfattet af ADR?
Følgende 52 lande er kontraherende parter pr. 1 januar 2022: Albanien, Andorra, Azerbajdjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Grækenland, Holland, Hviderusland (Belarus), Irland, Island, Italien, Kasakhstan, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Marokko, Moldova, Montenegro, Nigeria, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Slovakiet, Slovenien, Tadsjikistan, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Ukraine, Usbekistan og Østrig.
Hvilke krav stiller ADR i forhold til tyverisikring af godset?
Der er krav om, at farligt gods kun udleveres til transportører, der er identificeret korrekt. Hvert medlem af et køretøjsbesætning skal have billedlegitimation under transport af farligt gods – de fleste chauffører bruger deres ADR-bevis. Trafikstyrelsen opretholder i Danmark et opdateret register (BAT-systemet) over alle gyldige træningscertifikater til chauffører (dette er fastsat i ADR 8.2.1).
ADR kapitel 1.10 siger også, at de områder, der bruges til midlertidig opbevaring af farligt gods, skal være sikre, oplyste og om muligt utilgængelige for offentligheden. Dette inkluderer f.eks. terminaler til midlertidig opbevaring, oplagringssteder, køretøjsdepoter, anløbsområder og rangeringspladser. Midlertidig opbevaring inkluderer stop, der er nødvendige under en rejse, samt ændringer i transportformen. Områder, der bruges til midlertidig opbevaring af farligt gods, skal sikres med en kombination af fysiske barrierer, sikkerhedsudstyr, procedurer og personalets årvågenhed. Kortidsparkering eller nødvendige korte stop under en rejse betragtes ikke som midlertidig opbevaring.
For dem der er involveret i transport af højrisikogods (se kapitel 1.10 i ADR) er der også krav om at have en sikringsplan.
Er spraydåser uden giftigt indhold underlagt ADR-transportbestemmelserne?
Ved vejtransport af små spraydåser (aerosolbeholdere) op til 50 mL, som ikke har et giftigt indhold, er der ikke tale om farligt gods såfremt at aerosolbeholderne er sikret mod utilsigtet udslip. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis hætten/fingergrebet er intakt.
De aerosoler som overstiger 50 mL, eller som ikke har ventilbeskyttelse, skal transporteres som regulært farligt gods under UN 1950. Det indbefatter, at de skal emballeres i ventilerede emballager i ovensstemmelse med emballeringsforskrift P207 og den særlige emballeringsbestemmelse PP87. Emballagen skal kunne tilbageholde enhver fri væske, der måtte slippe ud under transporten, f.eks. ved anvendelse af absorberende materiale. Emballagen skal tydeligt forsynes med mærkningen "UN 1950 AEROSOLER" samt fareseddel 2.2. Utætte eller stærkt deformerede aerosolbeholdere skal transporteres i bjærgningsemballager mærket "BJÆRGNING" med 12 mm høje bogstaver, hvor der er truffet passende foranstaltninger til at sikre, at der ikke opbygges farligt tryk.
Intakte spraydåser over 50 mL (og op til 1 L) kan desuden transporteres som begrænsede mængder i en god, solid papkasse op til 30 kg bruttovægt. I så fald skal papkassen kun mærkes med rombe for begrænset mængde, og der er ikke krav til transportdokumentation.
På hvilket sprog skal et transportdokument til søfragt udformes?
Der er ingen formelle sprogkrav til dokumentationen til søfragt, men man bør i praksis afgive alle informationerne på engelsk, da det er IMDG-kodens sprog og det maritime sprog.
Hvad er en container-/køretøjspakkeattest?
En container-/køretøjspakkeattest er en slags erklæring om, at pakningen af en container eller køretøj er sket i overensstemmelse med IMDG-kodens krav. Den der har ansvaret for at pakke enheden (typisk afsender eller speditør) eller den der har ansvaret for at pakke et køretøj (typisk chaufføren), skal kunne fremvise og aflevere en container-/køretøjspakkeattest. Attesten kræves ikke for transporter i tank.
Er der ved søtransport krav om et transportdokument når forsendelsen er emballeret som begrænset mængde?
Ja, ved søtransport under IMDG er der krav om fuld dokumentation ved forsendelse som begrænset mængde (LQ). I tillæg til den fulde klassifikation, skal transportdokumentet tillige indeholde påtegningen “limited quantity” eller “LTD QTY”. Ved søtransport omfattet af de lempelige krav i Østersøaftalen kræves dog ikke dokumentation, men kun oplysning om UN-numre, klasse og evt. flammepunkt.
Min farligt gods-forsendelse indbefatter både transport ad vej og sø. Skal der stå "Carriage in accordance with 1.1.4.2.1" i transportdokumentet?
Sætningen "Carriage in accordance with 1.1.4.2.1" skal kun fremgå i meget sjældne tilfælde, nemlig i de få situationer, hvor godsets emballage og/eller mærkning lever op til samtlige IMDG-krav, men ikke lever op til alle bestemmelser i ADR. Men gods til søfragt er næsten altid pakket ift. strengere restriktioner og har desuden flere mærker end krævet af ADR osv., så forsendelsen ikke alene har opfyldt ADR's krav, men har overgået dem. Der er imidlertid specialtilfælde, hvor overholdelse af IMDG-koden ikke samtidig sikrer overholdelse af ADR (medmindre 1.1.4.2.1 anvendes) som fx:
Hvad er forholdet mellem IATA og ICAO i forhold til farligt gods?
ICAO er den internationale civile luftfartsorganisation, som er et specialiseret agentur under FN. Det arbejder sammen med sine 191 medlemslande om at nå til enighed om international civil luftfart. ICAO bidrager bl.a. til fastsættelse af regler for international transport af farligt gods, som bliver håndhævet af medlemslandene herunder Danmark. Disse regler er kodificeret i ICAO's tekniske instruktioner.
Imidlertid har verdens fragtførende flyselskaber - organiseret som IATA (International Air Transport Association) - deres egne regler for international transport af farligt gods med luft. De har gjort dette for at gøre de internationale regler lettere at forstå og at overholde. IATA-DGR præsenterer nemlig kravene til lufttransport af farligt gods i et brugervenligt, letfortolkeligt format. Det indeholder også yderligere oplysninger, som kan hjælpe afsendere med at sikre, at deres forsendelser er i overensstemmelse og vil blive accepteret uden problemer af flyselskaberne.
Da IATA-flyselskaber er noget strengere i deres krav end ICAO's tekniske instruktioner, specificerer IATA-DGR mere præcist, hvordan man forbereder en forsendelse, selvom regelsættet formelt set ikke er godkendt af Trafikstyrelsen. Men da IATA-DGR's regler altid er mere restriktive end ICAO's tekniske instruktioner, vil overholdelse af IATA's krav samtidig sikre overholdelse af ICAO's tekniske instruktioner, hvilket er hvad Trafiksyrelsen og andre nationale trafikmyndigheder kræver.
Må farligt gods sendes med luftpost?
Det er forbudt at sende farligt gods med luftpost. Der er kun ganske få undtagelser til dette forbud. Det gælder smittefarlige stoffer ”infectious substances” pakket med eller uden tøris ”carbon dioxide, solid (Dry Ice)” og ”radioactive material” med meget lav strålingsaktivitet. Derudover er det muligt at sende lithiumbatterier i udstyr som post, men om postselskabet kan acceptere en sådan forsendelse afhænger af en særlig accept fra de civile luftfartsmyndigheder.
Kræves der et nødtelefonnummer på et Shipper's Declaration (DGD)?
Det er ikke et universielt krav, men rigtig mange nationale luftfartsmyndigheder (herunder fx USA, Canada, Frankrig m.v.) og luftfartsselskaber kræver, at et 24-timers nødtelefonnummer fremgår på dokumentet under "Additional Handling Information". Hvis dette nødtelenummer mangler når det er et krav, vil en forsendelse blive afvist i lufthavnen.
Cantell anbefaler altid at skrive et nødtelefonnummer på, da en flyforbindelse ikke altid er fuldstændigt klarlagt på forhånd, og eftersom en forsendelse ellers kan risikere at strande et sted, hvor et nødtelefonnummer kræves af landet og/eller flyselskabet.
Bemærk at lande kan have specifikke krav til formuleringen, fx Canada, hvor der skal stå “24-hour number” eller “numéro de 24-heures”, og hvor det altså ikke er tilstrækkeligt at skrive fx "emergency contact".
Hvor ofte skal mit IATA-bevis fornyes?
Dit IATA-kursus skal suppleres med et nyt basic- eller refresherkursus inden udgangen af den 24. måned efter dit sidste gennemførte kursus. Det tillades, at man deltager på et nyt basic- eller refresherkursus 3 måneder før udløbet af den 24 måneders periode fra det foregående kursus. I det tilfælde regnes den nye udløbsdato to år efter den oprindelige slutmåned. Hvis dit IATA-bevis fx udløber d. 31. oktober 2021 og du deltager på et kursus 3 måneder forinden f.eks. den 2. august 2021, bliver udløbsdatoen på det nye kursusbevis 31. oktober 2023.
Jeg er uddannet i ADR og/eller IMDG. Er det tilstrækkeligt til håndtering af farligt gods til luftfragt?
Nej. Al forsendelse af farligt gods til luftfragt med IATA-flyselskaber kræver, at de involverede medarbejdere er IATA-uddannede og er i besiddelse af et gyldigt IATA-certifikat. En dansk kursusudbyder til luftfragt kræves godkendt af Trafikstyrelsen.
Hvad er forskellen på et IATA basic kursus og et refresher kursus?
Et indledende 3-dags IATA-basic kursus er påkrævet for alle medarbejdere, der som led i deres arbejde håndterer farligt gods til lufttransport. Ved gennemførsel opnår kursisten et IATA-bevis.
Ved udløbet af IATA-beviset efter 24 måneder, kan IATA-beviset fornyes ved gennemførsel af et 2-dags IATA-refresher kursus. Refresherkurset hjælper dig med at være ajour med de nyeste industriregler og -procedurer.
Kursusvirksomheden skal være akkrediteret af Trafikstyrelsen, og instruktøren skal have særlige undervisningskompetencer iht. IATA afsnit 1.5.7.
Må en medarbejder håndtere farligt gods uden at være i besiddelse af et IATA-bevis?
Nej, al håndtering af farligt gods til luftfragt med IATA-tilknyttede flyselskaber må udelukkende foretages af medarbejdere, der er i besiddelse af et IATA-bevis. Dette gælder alle aktørere, som er omfattet af tabel 1.5 i IATA-DGR, fx shippere, pakkere, freight forwarders, flyselskabers acceptance staff, m.v.
Uden tilstrækkelig IATA-uddannelse vil de farlige egenskaber ved godset udsætte besætningen, passagererne, flyene, det omkringgende samfund og miljøet for fare. Manglende overholdelse af IATA-DGR kan resultere i civile sanktioner, afviste forsendelser og sortlistning af transportører.
Hvad er fordelen ved at omklassificere forbrugsvarer til ID 8000?
ID 8000 er ifølge IATA forbrugsvarer, der pakkes og distribueres i en form, der er beregnet til eller egnet til detailsalg med henblik på personlig pleje eller husholdningsbrug. Disse omfatter genstande, der administreres eller sælges til patienter af læger eller medicinske administrationer.
Forbrugsvarer må kun omfatte stoffer i klasse 2 (kun ikke-toksiske aerosoler), klasse 3 (pakkegruppe II eller III), division 6.1 (kun pakkegruppe III), UN 3077, UN 3082, UN 3175, UN 3334 og UN 3335, forudsat at sådanne stoffer ikke har en subsidiær fare. Farligt gods, der er forbudt at transportere ombord på passagerfly, må ikke transporteres som forbrugsvarer.
Fx en afsender har 500 mL acetone, pakket som neglelakfjerner, der sendes til en detailhandel. Afsenderen kan sende det som UN 1090 Acetone, klasse 3, II. Hvis det sendes som begrænsede mængder må der maksimalt være 500 mL pr. beholder og 1 liter pr. kolli jf. emballageforskrift Y341.
Men hvis afsenderen omklassificerer produktet fra UN 1090 til ID 8000 kan emballageforskrift Y963 bruges. Denne tillader også 500 mL pr. beholder, men der er intet maksimum pr. kolli udover en bruttovægt på 30 kg. Det betyder, at der kan lægges meget mere end 2 flasker i en kasse!
Hvad er en UFI-kode?
En UFI (unik formelidentifikator) er en alfanumerisk 16-cifret kode, som bruges til at identificere en blandings sammensætning og som skal registreres centralt ved Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). UFI-koden skal pr. 1. januar 2021* være angivet på kemikalieblandingers etiketter (fx maling, lim), så de nationale giftlinjer nemt kan få adgang til information om blandingens indholdsstoffer i tilfælde af ulykke. UFI-koden skal derudover tilføjes i sikkerhedsdatabladets punkt 2.2.
*For blandinger der sælges til ren industriel brug er det først et krav fra 1. januar 2024.
Hvilke stoffer/blandinger er ikke omfattet af REACH-lovgivningen?
REACH gælder ikke for:
(1) Radioaktive stoffer. Disse falder ind under Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling.
(2) Stoffer/blandinger/artikler, der er underkastet toldkontrol, forudsat at de ikke er genstand for nogen behandling eller forarbejdning, og som er midlertidigt oplagret eller befinder sig i en frizone eller på et frilager med henblik på reeksport eller i transit.
(3) Ikke-isolerede mellemprodukter.
(4) Transport af farlige stoffer og farlige stoffer i farlige blandinger med jernbane, ad vej og indre vandveje eller ad sø- eller luftvejen.
Hvilke stoffer skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur ifølge REACH?
En producent eller importør skal registrere ethvert stof (som sådan eller i en blanding/artikel), der fremstilles i eller importeres til EU i mængder på 1 ton eller mere pr. registrant pr. år. Det gælder uanset om de er klassificeret som farlige eller ej.
Stoffer og blandinger kan dog være undtaget fra registrering eller allerede være registreret iht. bestemmelserne i REACH artikel 2, 9, 15 eller 24.
Hvordan registrerer jeg mit produkt?
Alle registreringer skal indsendes til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Det gøres nemmest via REACH-IT-portalen. Iht. artikel 111 i REACH-forordningen skal registreringsdossierer indsendes i formatet IUCLID (International Uniform Chemical Information Database). IUCLID 6 er et gratis softwareværktøj til virksomheder til at gemme data om kemikalier og udarbejde registreringsdossierer. Registranter er dog ikke forpligtet til at bruge IUCLID-softwaren, men de skal indsende deres registrering i IUCLID-format.
Hvornår skal mit produkt registreres i SCIP-databasen?
Dit produkt skal registreres i SCIP-databasen, hvis det er en artikel* og mindst én af delkomponenterne indeholder mere end 0,1% vægt af et problematisk stof** (målt i forhold til den pågældende delkomponent). Registreringspligten gælder uanset om du er producent, importør, distributør eller leverandør. Leverandører, der leverer direkte og udelukkende til forbrugere, er dog ikke omfattet af registreringspligten.
*En artikel er defineret som ”en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form eller overflade eller et særligt design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion”.
**De problematiske stoffer fremgår af Kandidatlisten, som er en liste over kemiske stoffer, der anses for at være særlig problematiske for menneskers sundhed eller miljøet. Det er fx stoffer, der er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, skadelige for forplantningen eller svært nedbrydelige. Se den aktuelle liste her: Kandidatlisten
Hvornår skal en kemikaliesikkerhedsvurdering udarbejdes?
Der er krav om, at en kemikaliesikkerhedsvurdering (også kaldet CSA) skal udarbejdes, når du producerer eller importerer et kemisk produkt eller en stofgruppe i mængder på over 10 ton/år. CSA'en indeholder en farevurdering i forhold til menneskers sundhed, både fysiokemisk og miljømæssigt. Hvis der er tale om et såkaldt PBT-stof (vedvarende, bioakkumulerende og giftigt) eller vPvB-stof (meget vedholdende og meget bioakkumulerende) skal CSA'en tillige indeholde en eksponeringsvurdering (herunder eksponeringsscenarier) og en risikokarakterisering. CSA'en dokumenteres i en kemikaliesikkerhedsrapport (CSR).
Hvornår skal et sikkerhedsdatablad udleveres?
En leverandør af et produkt skal proaktivt forsyne erhvervsmodtagere (downstream-brugere og distributørere) med et sikkerhedsdatablad (SDS), såfremt
(1) stoffet/blandingen er klassificeret som farligt jf. CLP-forordningen (dvs. mærket med et farepiktogram),
(2) blandingen indeholder stoffer, der er langsomt nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige (PBT) eller svært nedbrydelige og meget bioakkumulerende (vPvB), eller
(3) blandingen indeholder stoffer, der er på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC).
Leverandøren af et farligt kemikalie, der leveres til offentligheden (dvs. kan købes i detailhandlen) er ikke forpligtet til at forsyne modtageren med et SDS, men skal på anmodning forsyne modtageren med et SDS (se detaljer i REACH artikel 31, stk. 4).
Skal et sikkerhedsdatablad udleveres til en transportør?
Det er der som udgangspunkt ikke noget krav til i medfør af loven. Sikkerhedsdatablade er ikke tiltænkt til transport, men derimod til arbejdsmiljø og sikkerhed for brugere af kemikaliet. Hvis transportøren er distributør (dvs. markedsfører produktet til tredjeparter) eller downstream-bruger (dvs. anvender produktet erhvervsmæssigt), så skal der dog leveres et sikkerhedsdatablad.
Hvorledes skal et sikkerhedsdatablad leveres til en modtager?
I henhold til artikel 31, stk. 8, i REACH skal et sikkerhedsblad leveres gratis i papirform (f.eks. med brev eller fax) eller elektronisk (f.eks. med e-mail) senest på den dato, hvor stoffet eller blandingen leveres for første gang.
Bemærk dog, at "skal leveres" skal forstås som en forpligtelse for leverandøren til proaktivt faktisk at levere sikkerhedsdatabladet (og enhver nødvendig ajourføring) fremfor bare at gøre det tilgængeligt passivt (f.eks. på internettet) eller reaktivt (f.eks. ved at udlevere det på anmodning). ECHA har derfor afgjort, at f.eks. bare at uploade en kopi eller en ajourføring af et sikkerhedsdatablad på et websted ikke i sig selv kan anses for opfyldelse af forpligtelsen til at "levere". Hvis sikkerhedsdatabladet leveres gennem et link, skal linket være direkte og føre til det specifikke sikkerhedsdatablad for det leverede kemikalie.
I hvilke tilfælde kan en modtager forlange et sikkerhedsdatablad?
En downstream-bruger eller distributør kan kræve at få udleveret et sikkerhedsdatablad for en ufarlig kemisk blanding, såfremt blandingen indeholder:
(1) mindst ét farligt stof i en koncentration på mindst 1% (dog 0,2% for gasformige blandinger),
(2) mindst ét stof, der kan identificeres som et PBT-, vPvB- eller kandidatlistestof i en koncentration på mindst 0,1%, eller
(3) et stof, der har en EF-grænseværdi for eksponering på arbejdspladsen.
Sikkerhedsdatabladet skal leveres af leverandøren, og uden omkostninger for modtageren.
Må en leverandør tage imod betaling for levering af et sikkerhedsdatablad?
Nej, et sikkerhedsdatablad skal leveres gratis til erhvervsmodtagere (downstream-brugere og distributørere) inden for EU.
Kræves et sikkerhedsdatablad for genstande?
Nej, et SDS er ikke påkrævet på genstande, såfremt genstanden betragtes som en ”artikel” iht. REACH-forordningen. ”Artikler” er defineret som genstande, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion.
Bemærk imidlertid, at nogle genstande skal betragtes som en kombination af en beholder + et stof/en blanding, hvor et SDS i så fald er påkrævet på selve stoffet eller blandingen. Dette gælder navnligt ”eksplosive artikler”, ”pyrotekniske artikler” og ”genstande som er fremstillet til at frembringe en praktisk eksplosiv eller pyroteknisk effekt” (2.1.1.1 og 2.1.1.2 i CLP). Ordet "artikel" i denne sammenhæng adskiller sig nemlig fra definitionen af "artikel" i REACH (artikel 3, stk. 3) og CLP (artikel 2, stk. 9). Vær også opmærksom på, at en genstand kan være opbygget af flere artikler, eftersom at hvis et produkt eller en komponent nogensinde opfylder ovenstående definition af "artikel", vil det fortsat blive betragtet som en artikel, selvom den senere samles til et større produkt.
Bemærk i øvrigt, at fritagelse for SDS ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man er fritaget for kravet om at forsyne modtageren af artiklen med oplysninger, som er tilstrækkelige til, at artiklen kan anvendes sikkert, herunder som et minimum stoffets navn (artikel 33 i REACH).
Hvornår skal mit sikkerhedsdatablad opdateres?
Et sikkerhedsdatablad (SDS) skal ajourføres straks så snart (1) der foreligger nye oplysninger, som kan påvirke risikohåndteringsforanstaltningerne, eller nye oplysninger om farer, eller (2) når godkendelse er meddelt/nægtet eller når der er vedtaget en begrænsning. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) anbefaler dog under alle omstændigheder at gennemgå sikkerhedsdatabladenes indhold med jævne mellemrum. Bemærk også, at når et sikkerhedsdatablad er blevet revideret, skal det videregives til alle tidligere modtagere, som kemikaliet er leveret til inden for de foregående 12 måneder.
Hvilke krav gælder der til levering af opdaterede sikkerhedsdatablade?
Artikel 31, stk. 9 i REACH kræver, at leverandører opdaterer sikkerhedsdatabladet uden forsinkelse og proaktivt forsyner det til alle modtagere, som har fået leveret stoffet eller blandingen inden for de foregående 12 måneder. Bemærk at evt. leveringsophør ikke fritager en leverandør fra dens pligt til at overholde REACH (eller dens pligt til at videregive opdaterede oplysninger inden for forsyningskæden). Sikkerhedsdatabladet skal leveres gratis i papirform (fx med brev eller fax) eller elektronisk (fx med e-mail).
Skal sikkerhedsdatablade udleveres til private brugere (forbrugere)?
Nej, sikkerhedsdatabladene er tiltænkt professionelle brugere. REACH stiller derfor ikke krav om, at leverandørere skal fremsende sikkerhedsdatablade til forbrugerne, såfremt stoffet eller blandingens emballage er forsynet med tilstrækkelige oplysninger om sikker anvendelse. En leverandør skal dog gratis udlevere et sikkerhedsdatablad til forbrugeren på forbrugerens anmodning.
Såfremt at et kemikalie er uemballeret eller utilstrækkeligt mærket, så skal forbrugeren forsynes med et sikkerhedsdatablad.
Hvilket telefonnummer skal angives under nødtelefon i punkt 1.4 i sikkerhedsdatablade?
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har april 2021 opdateret dokumentet, der angiver de nødtelefonnumre, der kræves i punkt 1.4 i sikkerhedsdatabladet. Dokumentet findes på ECHA's websted.
Skal en UFI-kode angives i et sikkerhedsdatablad?
Ja, hvis produktet er omfattet af forpligtelsen til at have en UFI tilknyttet. UFI'en skal i så fald anføres i underpunkt 1.1 jf. Kommissionens forordning (EU) 2020/878 og ECHA's seneste vedledning for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade.
Bemærk, at ECHA også tidligere har meldt ud uofficielt, at UFI'en skal angives i underpunkt 2.2, såfremt UFI'en er trykt på produktets emballage. Hvorvidt dette stadig gælder er uvist.
Må et sikkerhedsdatablad på et produkt der sælges/markedsføres i Danmark være på engelsk?
Nej. Sikkerhedsdatabladet skal leveres på dansk.
Generelt gælder der, at sikkerhedsdatablade altid skal leveres på et officielt sprog i de EU-medlemsstater, hvor produktet markedsføres - medmindre andet er fastsat af i det pågældne land. Det fremgår af artikel 31, stk. 5 i REACH-forordningen. Ved levering uden for EU/ EØS kræver artikel 17 i PIC-forordningen, at der skal gives et REACH-kompatibelt sikkerhedsdatablad til ikke-EU/EØS-kunden, og at dette, så vidt det er praktisk muligt, skal gives på de officielle sprog, eller på et eller flere af hovedsprogene, i bestemmelseslandet.
Må et enkelt sikkerhedsdatablad dække over flere produkter?
Ja, såfremt oplysningerne i sikkerhedsdatabladet opfylder kravene i REACH, bilag II for hvert af disse produkter. Denne betingelse kan dog kun være opfyldt i tilfælde af mindre variationer af en produktserie, for eksempel ved mindre koncentrationsændringer af urenheder eller komponenter, hvor fareprofilen ikke ændres. Et enkelt SDS kan og må ikke bruges til helt forskellige stoffer eller blandinger.
Hvis navn og kontaktoplysninger skal anføres i punkt 1 i sikkerhedsdatabladet?
Navn og adresse skal være på den leverandør, der markedsfører stoffet eller blandingen på EU/EØS-markedet, hvad enten det er producenten, importøren, downstreambruger eller distributør. Hvis leverandøren er uden for EU/EØS (inkl. Schweiz) er der krav om at angive navn og adresse på en EU-leverandør. Det kan evt. suppleres med oplysninger om producenten uden for EU, hvis det ønskes.
Hvilke krav er der til dimensioner og sammensætning af farepiktogrammerne på en CLP-etiket?
Farepiktogrammer skal være kvadratiske (sat på spidsen), og udgøres af et sort symbol på en hvid baggrund med en rød synlig ramme. Hvert farepiktogram skal dække mindst en femtendedel (1/15) af det mindste overfladeareal af mærkaten, der er dedikeret til de oplysninger (artikel 17 i CLP).
Såfremt en leverandør vælger at bruge en etiket, der er større end minimumsdimensionerne for en bestemt kapacitet i pakken, er det ikke påkrævet at størrelsen på piktogrammet også øges, forudsat at det forbliver proportional med størrelsen på emballagen og altså dækker en femtendedel af de relevante minimumsdimensioner. Minimumsarealet for hvert farepiktogram må ikke være mindre end 1 cm². Bemærk, at størrelsen på piktogrammet vedrører dimensionerne på selve piktogrammet og ikke størrelsen på det virtuelle kvadrat, hvor piktogrammet er indlejret.
De generelle regler for påskrifter på etiketter er beskrevet i CLP artikel 31.
Er der en begrænsning på fare- og sikkerhedssætninger (H- og P-sætninger) på min etiket?
Antallet af faresætninger (H-sætninger) på etiketten er i princippet ikke begrænset, da de normalt skal afspejle alle fareklassifikationer for et stof eller en blanding. Den eneste undtagelse er ved åbenbar gentagelse eller redundans.
I modsætning til antallet af faresætninger kan antallet af sikkerhedssætninger (P-sætninger) begrænses på etiketten. Den generelle regel er, at der ikke skal være mere end seks sikkerhedssætninger på etiketten, medmindre de er nødvendige for at afspejle farenes art og omfang.
Hvilke kontaktoplysninger er leverandøren forpligtet til at vise på etiketten?
Ifølge CLP skal leverandørens navn, adresse og telefonnummer skal være anført på etiketten (artikel 17, stk. 1, litra a). Som anført i artikel 4, stk. 4, skal en leverandør desuden sikre, at et farligt stof eller en blanding er mærket og pakket i overensstemmelse med afsnit III og IV i CLP-forordningen, før det markedsføres. I princippet kan der være mere end én leverandør af samme farlige stof eller blanding i forsyningskæden på samme tid. Dette kan f.eks. være tilfældet, når et farligt stof eller en blanding indeholdende farlige stoffer er leveret til en distributør, som derefter leverer det til tredjemand.
Hvis distributøren derefter skifter emballage i en sådan grad, at mærkningselementerne i CLP artikel 17 fremgår anderledes end på den originale etiket, skal distributørens kontaktoplysninger føjes til eller erstatte kontaktoplysningerne fra den tidligere leverandør. I dette tilfælde har distributøren påtaget sig ansvaret for ompakning og ommærkning af stoffet eller blandingen. Hvis distributører ikke ændrer emballage eller mærkning, behøver de ikke at føje deres kontaktoplysninger til etiketten eller erstatte deres leverandørs kontaktoplysninger. Distributørerne kan dog gøre det, hvis de ønsker det. Når en leverandør ændrer de sprog, der vises på en etiket, bliver de ansvarlige for den korrekte oversættelse af etiketindholdet. I så fald skal de tilføje deres kontaktoplysninger til kontaktoplysningerne hos den leverandør, der udstedte den originale etiket.
Er vandige opløsninger omfattet af artikel 45 i CLP?
Ja, stoffer i vandige opløsninger er omfattet af artikel 45 i CLP-forordningen. Per definition er en opløsning sammensat af to eller flere stoffer en blanding (CLP artikel 2, stk. 8). Dette inkluderer derfor f.eks. fortyndede syrer og baser, der kan være anført med betegnelsen "%" i bilag VI til CLP. Derfor skal vandige opløsninger have tilknyttet en UFI-kode.
Skal CLP-etiketter påføres på både indvendig-, mellem- og udvendig emballage til et kemisk produkt, der er mærkningspligtig?
Ja. CLP-etiketter skal være angivet på hvert lag af en ”pakke” (med mindre et lag er gennemsigtigt), inklusive det yderste lag på pakken, der evt. sendes til modtageren. Hvis det yderste lag er mærket op i henhold til reglerne for transport af farligt gods, (f.eks. ADR, IMDG eller IATA), så tillades det dog at CLP-mærkningen undlades jævnfør artikel 33, stk. 1 i CLP-forordningen.
Hvad betyder en skråstreg "/" eller tre punktummer "..." i en P-sætning?
Nogle P-sætninger er ikke komplette fra lovgivningens side (altså CLP-forordningen), men skal i stedet færdiggøres af producenten eller leverandøren. Når der er en skråstreg “/” i en P-sætningstekst, indikerer det, at der skal foretages et valg mellem de forskellige sætninger, den adskiller. F.eks. P280 som lyder ”Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsesbeklædning / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse”. Her skal det overvejes, om alle disse beskyttelsesforanstaltninger vitterligt er påkrævede, eller om nogen evt. kan undlades. Hvis der er behov for mindre, kan P-sætningen ændres til fx "Brug øjenbeskyttelse" eller "Brug beskyttelseshandsker" eller "Brug beskyttelseshandsker og øjenbeskyttelse".
Når der er tre punktummer “...” i en P-sætning, angiver det, at der skal gives yderligere oplysninger for at færdiggøre sætningen, f.eks. ved P221 som lyder "Undgå at blande med brændbare materialer...". Her skal producenten/leverandøren færdiggøre sætningen med tanke på fx stoffets kemiske egenskaber, fx ”Undgå at blande med brændbare materialer, syrer, baser og aminer”.
Skal stofnavne på etiketten være på det officielle sprog i det land, hvor det markedsføres?
Ja, det skal de. Husk på, at etiketter er beregnet til sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, og derfor skal de kunne forstås af brugerne af produkterne. Iht. CLP, artikel 17, stk. 2, skal etiketten være skrevet på det eller de officielle sprog i den eller de EU-medlemsstater, hvor stoffet eller blandingen markedsføres, medmindre andet fastsættes af den eller de berørte medlemsstater. En leverandør må selvfølgelig godt anvende flere sprog i deres mærkning (end der kræves af medlemsstaten) forudsat at de samme oplysninger findes på alle de anvendte sprog.
