• ADR-konventionen 2023/2024 komplet inkl. stofliste i bog-udgave

ADR-konventionen 2023/2024 komplet inkl. stofliste i bog-udgave

Lovgivning - ADR - Vejtransport

Varenr.: 200070

kr. 995,00 Pris inkl. moms kr. 1.243,75

Produktinformation

Den nye 2023-version af ADR-konventionen, som er gældende fra 1. januar 2023. Konventionen udgives i en let og praktisk bog-udgave og indeholder Cantells helt unikke stofliste og omfattende stikordsregister til konventionen.

  I tvivl?

Kontakt os på tlf. 76 24 00 48.
 
Titel: ADR Konventionen 2023
Bidragsydere: Ekspertgruppen for transport af farligt gods (Inland transport Committee, FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE)) / Beredskabsstyrelsen / Færdselsstyrelsen / Cantell
Indhold: Komplet med både bind I og bind II til ADR-konventionen.
Længde: 1743 sider

 

Omkring dette produkt

Konventionen om international transport af farligt gods ad vej (ADR) har til formål at øge sikkerheden ved international transport af farligt gods ad vej. Denne reviderede 2023-version er baseret på ændringer gældende fra 1. januar 2023. Den indeholder nye eller reviderede bestemmelser vedrørende bl.a. transport af elektriske lagersystemer (herunder lithiumbatterier installeret i godstransportenheder og defekte batterier), medicinsk affald og radioaktive materialer. COVID-19-pandemien har ført til en stigning i efterspørgslen efter medicinske gasser (især medicinsk ilt), som sammen med infektiøse, farlige eller radioaktive stoffer skal transporteres med særlig omhu og bestemmelserne for dette er medtaget i denne udgave.

ADR-konventionen blev indgået i Genève den 30. september 1957 i regi af FN's Økonomiske Kommission for Europa (ECE), og den trådte i kraft den 29. januar 1968. Selve hovedteksten i ADR-konventionen er ganske kort (8 sider). Den primære bestemmelse er Artikel 2 der anfører, at bortset fra visse særlige typer gods, så kan andet farligt gods transporteres internationalt i vejkøretøjer på betingelse af:

(1) at bestemmelserne i bilag A for det pågældende gods, især med hensyn til emballering og mærkning overholdes, og
(2) at bestemmelserne i bilag B, navnlig hvad angår konstruktion, udstyr og drift af det køretøj, der transporterer de pågældende varer overholdes.

ADR-konventionen indeholder specifikke regler om uddannelse af personale involveret i transport af farligt gods (kapitel 1.3), parternes sikkerhedsforpligtelser (kapitel 1.4), generelle bestemmelser for radioaktive stoffer (kapitel 1.7), kontroller og andre støttetiltag, der skal sikre, at sikkerhedsforskrifterne bliver efterlevet (kapitel 1.8), transportrestriktioner pålagt af de kompetente myndigheder (kapitel 1.9), sikringsbestemmelser (kapitel 1.10), generelle og specifikke bestemmelser for de enkelte klasser (kapitel 2.1 og 2.3), bestemmelser om emballering for anvendelse af tanke (kapitel 4), bestemmelser for forsendelse (kapitel 5), herunder mærkning og dokumentation, bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager (kapitel 6), bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering (kapitel 7), bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt dokumentation (kapitel 8), herunder bestemmelser om opsyn med køretøjer samt bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer.


Indhold

ADR er inddelt i ni dele, der dog stadig er grupperet i to bilag i overensstemmelse med konventionens artikel 2. Bilagene er opbygget som følger:

Bilag A: Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande
Del 1   Generelle bestemmelser
Del 2   Klassificering
Del 3   Fortegnelse over farligt gods, særlige bestemmelser samt undtagelser for transport af farligt gods emballeret i begrænsede og undtagne mængder
Del 4   Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke
Del 5   Bestemmelser for forsendelse
Del 6   Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager, IBC’s, storemballager, tanke og bulkcontainere
Del 7   Bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering

Bilag B: Bestemmelser for transportmateriel og transportens gennemførelse
Del 8   Bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt doku-mentation
Del 9   Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer